Ledelse uden personaleansvar – 10 stærke værktøjer

Igennem mine år som leder har jeg været i kontakt med et utal af ledere uden personaleansvar, uden at jeg egentlig har været bevidst om, hvilke særlige krav denne rolle stiller. Som underviser og konsulent er jeg blevet langt mere bevidst om, hvad rollen indebærer, og jeg har afholdt mange kurser for mange forskellige kompetente og interessante ledere uden personaleansvar med hver deres syn på og oplevelse af rollen og opgaverne. På kurserne er der blevet fortalt, diskuteret og udvekslet erfaringer, og langsomt er mit billede af lederen uden personaleansvar blevet stadigt skarpere.

Jeg har til mine kurser fundet inspiration i forskellig ledelseslitteratur, som dog har haft det til fælles, at de tager det formelle ledelsesansvar som udgangspunkt. Derfor besluttede jeg mig på et tidspunkt for at skrive en bog, som er rettet mod den særlige ledelsessituation, som lederen uden personaleansvar befinder sig i. De er nemlig ikke bare uformelle ledere, som desværre ikke har fået chancen for at blive ”rigtige ledere” – dvs. med personaleansvar. Det er derimod ledere, som brænder for deres fag, opgave, sag eller funktion, som finder udfordring i at få andre til at spille sammen, som ønsker indflydelse og resultater, og som tager et ansvar og med stor energi arbejder på kryds og tværs i organisationen for at få kolleger og formelle ledere til at levere. Det er ikke altid let, og det stiller store krav til deres gennemslagskraft, kommunikation og evne til at motivere andre.

Min dsc_0242nye bog “Ledelse uden personaleansvar – 10 stærke værktøjer” udkommer d. 11. november. Den er til dig, der til daglig sidder i en stilling, hvor arbejdsopgaverne løses afhængigt af andres indsats, input og ansvarsfølelse – uden at du samtidig har de stjerner på skulderen, der giver retten til at sige ”du skal”. Du kan fx være teamleder, projektleder, koordinator, faglig leder, kvalitetschef, HR-konsulent, direktionsassistent, intern konsulent eller lignende. Du befinder dig ofte i et krydspres mellem ledelsen og kollegerne, og kommunikation er et af dine vigtigste ledelsesværktøjer.

I bogen har jeg samlet 10 stærke værktøjer, som ruster dig til de ofte komplekse situationer, du kommer i som leder uden personaleansvar. Ved at arbejde med bogen kan du blive bedre til at forstå din rolle og placering i organisationen og dermed også bedre til at navigere sikkert i din ledelsesfunktion. Som leder uden personaleansvar varetager du en ledelsesopgave, uden at du samtidig er tildelt et formelt ansvar for de medarbejdere, som indgår i løsningen af opgaverne. Og du er ikke alene – der er sandsynligvis mange funktioner i din organisation, der varetages ud fra disse overordnede betingelser.

Projektlederen leder eksempelvis et projektteam, hvor deltagerne formelt refererer til ledere rundt omkring i organisationen samtidig med, at de er forpligtede overfor det projekt, som skal leveres, og som projektlederen skal føre sikkert i mål. Det betyder, projektlederen konstant er i konkurrence med de krav, som den formelle leder stiller til teammedlemmet, og som måske oven i købet kan være i modstrid med de leverancekrav, der stilles i projektet. Der kæmpes om tid, penge, prioritering, udviklingsbehov, værktøjer – og det kan være særdeles udfordrende for projektlederen at gøre sig gældende i forhold til de formelle lederes position i organisationen.

En afdeling kan være opdelt i faglige teams, som til daglig ledes af faglige teamledere eller -koordinatorer. Her er opgaven fx at koordinere teamets bestræbelser på løse fælles udfordringer, at dele og opdatere viden og at formidle deres viden til organisationen. Teammedlemmerne refererer måske til den samme chef og tilhører måske også samtidig flere andre faglige teams, og dette stiller teamkoordinatoren i en daglig konkurrencesituation om teammedlemmernes opmærksomhed, engagement og ressourcer både i forhold til chefen og de øvrige teams.

Og der er mange andre i organisationen, som også har ledelsesopgaver uden at have det formelle ledelsesansvar. Den budgetansvarlige økonomikonsulent skal levere et budget til den overordnede ledelse baseret på budgetinformationer fra de lokale ledere, konsulenten fra HR skal lede tværgående processer til udarbejdelse af personalepolitikker og retningslinjer, værkføreren skal lede de daglige opgaver i produktionen, vagtplanlæggeren skal koordinere kollegernes ønsker om arbejde, ferie og fri, souschefen skal varetage dele af chefens ansvarsområde uden samtidig at have chefens stjerner på skulderen – uanset om du er ansat i privat eller offentlig virksomhed, uanset i hvilken branche, så finder du overalt i din organisation ledere, som hver dag leder kolleger, som ikke refererer formelt til dem.

Hvis du vil høre mere om bogen eller om ledelse uden personaleansvar, så er du velkommen til at ringe eller skrive til mig 🙂 og der kommer også mere her på min blog i den kommende tid… Du kan læse en lille prøve fra bogen samt forudbestille den hos forlaget her

Midt i livet

images[5]Mange mennesker finder først ud af, hvor meget de kan, når de bliver skubbet ud i det. Skubbet af en fyreseddel, en skilsmisse, et sygdomsforløb. Det kan være sværere at tage springet selv på eget initiativ. Sikkerhed og tryghed prioriteres højere, og derfor får man kun brugt en brøkdel af det, man i virkeligheden rummer. En af psykologiens store tænkere, Carl Gustav Jung, mente, at måske burde vi tage flere spring. Det kan være selve meningen med os. Jung tænkte tilværelsen som et træ. Et træ, der kun vil være halvt, hvis man ikke undersøger de dimensioner, der ikke bliver udlevet i livets første halvdel. Jung mente, at det ligger i den menneskelige natur at udfolde hele træet. At menneskets mening og lykke er at udfolde de aspekter, som man har, og ikke lade noget væsentligt blive i mørket.

Det er et typisk mønster, at vi i 20’erne og 30’erne bygger op – familiemæssigt, økonomisk, karrieremæssigt. Det kører derud af, og vi tror nagelfast på, at det, vi har valgt, er det rigtige. Men i 40-årsalderen træder vi ind i tvivlens årti. Her bliver vi typisk mindre lykkelige, mere i tvivl. Vi tænker – er det her det hele? Hvad med alle de strenge, jeg endnu ikke har spillet på? Hvad med alt det, jeg ikke har prøvet?

På et tidspunkt kan vanen så blive brudt – livet kan ikke længere blot leves, noget må ske. Det kan være en ydre begivenhed, der tvinger en ud af den vante tilværelse, eller måske er det mange års frustrationer og overvejelser, der kulminerer i et ønske om, at livet skal have en ny retning. Under alle omstændigheder konfronteres man med det personlige ansvar for livet. At være ansvarlig for sit eget liv indebærer, at man tager sig selv op til overvejelse og spørger, om man lever på en måde, som man selv finder sandfærdig og autentisk. Livet kan nemlig synes at forme sig lidt tilfældigt. Ofte føres vi ud i livet, snarere end vi fører livet ind i os. Men på et tidspunkt vil vi noget andet – meget ofte, når vi befinder os midt i livet.

Livet er et mirakel – men pludselig står vi og skal svare på, hvordan det skal forme sig. Livet spørger os, og vi skal svare. Ikke omvendt. Hvordan bliver jeg lige præcis den, som kun jeg af alle mennesker kan blive? Hvordan lever jeg op til min eksistentielle pligt til at udleve mig selv og mine potentialer? Psykologen Siegmund Freud sagde: ”For at forstå fortrængningen hos et givet menneske må vi stille følgende spørgsmål: Hvad er den pågældendes forhold til sine egne potentialer? Hvad er der på færde, siden han vælger eller tvinges til at vælge at udgrænse noget fra sin bevidsthed, som han ved og på et andet niveau ved, at han ved…? Alle de videns- og erfaringspotentialer, som den enkelte ikke kan eller vil realisere.”

Udefra kan det måske være let at få øje på andres uudnyttede potentialer og forhindringerne for at udleve dem. Men tingene ser anderledes ud fra det indre perspektiv, når man selv står midt i alle dilemmaerne, tvivlen, usikkerheden og frygten for det ukendte. Så er det nemt at forstå, at man glemmer, bortforklarer, drukner sig i arbejde osv. for med alle midler at undgå at blive sig selv. Men med midtlivet indtræder en livsfase, hvor mange revurderer det hidtil levede liv. Undrer sig og bekymrer sig over, hvorfor de i kun begrænset omfang har nået de mål og livsønsker, de engang satte sig. Der opstår et ønske om at få stadig større livsfylde uden at indgå i de store og små kompromisser, der har kendetegnet livet i de tidligere faser.

Vi håndterer dette forskelligt og med forskellige redskaber. Psykologisk indsigt, alternative metoder, bøn, meditation – uanset redskabet er det en individuel proces, som vi kun kan komme igennem alene. Der er ikke en skole, hvor den tvivlende livsrejsende kan udstyres med kort, kompas og muntre tilråb.

Det kan være livsbekræftende at kaste sig ud i noget nyt – og fantastisk og meningsfuldt og hårdt og umuligt. Hvis det ikke lykkes, så har man da prøvet, frem for at tænke over resten af sit liv, hvordan det mon ville have været, hvis man havde gjort det.

Sindets pendul svinger mellem mening og meningsløshed, ikke mellem rigtigt og forkert (Carl Gustav Jung)

Måske skal du overveje at realisere dit potentiale og gøre det, du drømmer om – følge Freuds råd og spørge dig selv: Kan jeg – og vil jeg?

Afstand giver overblik

Afstand giver overblikEfter en ferieperiode er det altid spændende, om der ligger hvide kuverter med ”fortroligt” på bagsiden på chefens bord. Hvide kuverter med meddelelse om, at en medarbejder har valgt at søge andre græsgange. Nogle gange en stor ærgrelse, nogle gange en lille lettelse. Men ikke sjældent lige efter en ferie.

Til daglig handler det meget om lige nu og her. Små ting kan fylde utrolig meget i det helt nære perspektiv. Man kan faktisk komme til at være så tæt på tingene, at det kan være helt svært at fokusere, fordi alting flyder ud foran øjnene. Minutterne, timerne, dagene går, og med næsen få centimeter fra dagligdagens glæder og sorger følger man bare med. Chefens morgensurhed ødelægger dagen. Kollegaens succes bliver egen fiasko. Direktionen gør, hvad den kan, for at lægge hindringer i vejen for alle, der bare vil passe deres arbejde. Forandringer, systemer, visioner, strategier – og så dagligdagen, som synes at være den samme, som den hele tiden har været, uanset hvad ”førerbunkeren” finder på..

Bliver du ved med at presse næsen mod spejlet, kommer du aldrig til at se dig selv i øjnene. Din oplevelse af omverdenen er et spejl af dit indre univers, hvordan det end måtte se ud. Vælger du at være et brokkehoved, ser du verden som et brokkehoved ser den. Vælger du i stedet, at alt nyt er spændende, ser du måske verden som en legeplads. Valget er dit, både i medgang og modgang, og det er et vigtigt valg, som hverdagen kan lægge et uigennemtrængeligt slør over.

Et typisk ferieemne i pressen er malende beskrivelser af, hvordan det kan være en ren krise at holde ferie, og at man ikke kan holde ud at være sammen med familien og partneren, fordi de store opsparede forventninger til ferien slet ikke kan indfries. Faktisk fortæller en artikel i Boston Globe – med henvisning til ny forskning – at man generelt er mest lykkelig, når man forbereder og tænker tilbage på ferien, og mindst lykkelig, mens den faktisk står på. At der findes metervis af bøger, der vejleder os i at få det maksimale ud af arbejdslivet, men kun meget få beskæftiger sig med at vejlede os den bedste måde at disponere vores ferietid. Og at vores oplevelse og opfattelse af ferie kun er et vindue ind til det ret uudforskede mysterium menneskelige nydelse, også kaldet hedonisme (læren om nydelsen som det højeste gode).

Men hvorom alting er: Ferien gør noget ved os. Og ind imellem kan det på ferien faktisk lykkes at komme på så lang afstand af dagligdagen, at fokusering bliver mulig, og det kan være en overraskende oplevelse. Fra en bakketop skuer vi ud over dagligdagens landskaber og fokuserer på dette og hint, glæder os måske, undrer os måske også. Når det hele nu står så klart, hvorfor har vi så ikke taget den ene eller den anden beslutning for længst? Hvorfor er vi ikke bare kommet videre? Hvad er vi mon gået glip af, imens vi har rodet rundt i tågen?

Og så er vi tilbage ved den hvide konvolut – eller hvad der nu måtte blive resultatet af feriens refleksioner og overblik. Minutterne, timerne og dagene kommer ikke igen. Når de er gået, så er de gået. Men de bliver også ved med at komme imod os i en (næsten) endeløs strøm og vil gerne bruges på lige præcis det, du allerhelst vil.

Så hop op på en feriebakketop og få det store overblik. Måske giver det dig kun glæder og genkendelse. Men mon der også kunne være en enkelt overraskelse, som dukker frem af tågen?