Mangfoldighed styrker innovation og konkurrenceevne

colorful-paper-clips-699221-m[1]Så er den gal igen. Nogen har gjort mig vred, såret, frustreret, og jeg er fuldstændig indebrændt. Det er ikke til at komme af med, dertil er uretfærdigheden, der er overgået mig, for stor. Hvad gør jeg? Ringer som altid til en helt bestemt veninde. Fordi hun klapper mig på skulderen og giver mig ret? Nej – fordi hun giver mig modstand, stiller spørgsmål, udfordrer, måske endda provokerer. Vi er ret forskellige. Og netop derfor kan vi i fællesskab finde de udveje, som jeg ikke er i stand til at finde alene – men det er kun, fordi de meget væsentlige forudsætninger er til stede: Gensidig respekt, rummelighed, tillid og tro på den gode intention. Uden den ville den opsøgte modstand være nytteløs og ukonstruktiv.

Brugt rigtigt er forskellighed en gave. Det er i spændingsfeltet mellem forskellighederne, at magien opstår – de løsninger, ingen hver for sig kunne have tænkt sig frem til. Forskellighed – eller mangfoldighed – giver mulighed for at udnytte det potentiale, der opstår, når man arbejder sammen på tværs af etnisk oprindelse, køn, alder, faglig/uddannelsesmæssig baggrund, familiesituation, geografisk tilhørsforhold, meninger og holdninger, religion, personlige kendetegn,  ……… osv.

Bolette Christensen skrev engang i en artikel i Berlingske: ”Danske virksomheder og organisationer kan opnå større resultater med en mangfoldig medarbejderskare, som modsvarer den kompleksitet, de møder hos kunder og samarbejdspartnere både i Danmark og internationalt. At kunne møde kunder og samarbejdspartnere med forskellighed handler om, at vi kan se forskellige muligheder og skabe værdi sammen, netop fordi vi ikke er ens.” Hun anfører, at vi i vores iver for at være politisk korrekte og udvise tolerance og åbenhed gør os store anstrengelser for at behandle alle ens, men at det samtidig bevirker, at vi næsten ikke tør tale om vores forskellighed. Det, mener hun, er meget uheldigt, fordi ”vores vaner og værdier i den grad trænger til at blive udfordret, hvis vi skal være innovative og kunne møde vores kunder, hvor de er.”

For hvor kommer innovation fra? Innovation opstår typisk, når viden og erfaringer kombineres på nye måder, når forskellige mennesker og tidligere adskilte ekspertiseområder mødes.

Brandi og Hildebrandt skriver i bogen ”Mangfoldighedsledelse”: ”På en global markedsplads i hastig og konstant forandring er evnen til at møde de nye udfordringer direkte afhængig af ledelsen af medarbejdernes og interessenternes forskellighed – eller mangfoldighed. Uden fleksibilitet og uden fuld udfoldelse af de tilstedeværende kompetencer forringes virksomhedens overlevelsesevne.”

Udfordringen er, at mangfoldigheden først udnyttes, når den enkelte får mulighed for at bringe alle sine kompetencer og hele sig selv i spil – når der, med Brandi og Hildebrandts ord, skabes ”en kultur, hvor succes er forbundet med maksimal individuel indsats til gavn for helheden”. Det kræver, at den enkelte gør sig fri af egne overbevisninger og fordomme om andre og lærer at forstå baggrunden for menneskers individuelle perspektiver. Når kulturen er præget af respekt, åbenhed og tillid, sættes potentialerne fri. Derfor er mangfoldighedsledelse i bund og grund forandringsledelse.

Det kræver en synlig og kommunikerende ledelse, som kan forene individ og fællesskab og skabe plads for menneskers udfoldelse. Den mangfoldige kultur bygger på:

  • Respekt – for andre, for forskelligheden
  • Tolerance – for forskelle i sprog, stil og adfærd
  • Fleksibilitet – i situationer, som er nye, svære og udfordrende
  • Selvbevidsthed – for at forstå egne reaktioner og for at vide, hvad man selv bibringer til den mangfoldige arbejdsplads
  • Empati – for at man kan vide, hvad kolleger, som er forskellige fra en selv, tænker og føler i omgivelser, som er nye og anderledes for dem

Endelig kræves en stor mængde mod, tålmodighed og nysgerrighed. Forandring i retning af øget mangfoldighed kan tage lang tid, og der kan opstå situationer undervejs, som kan være vanskelige at tackle. Derfor skal man som leder være klar til at møde det uventede og tænke ledelse anderledes, end man plejer.

”Det virkelige fællesskab forudsætter uensartethed, og sand skabende enhed opstår, hvor væsensforskellige kræfter eller hvor modsætninger føres sammen” (Karen Blixen)

Hvad kan du og din organisation få ud af at øge mangfoldigheden – og også værdsætte og udnytte den mangfoldighed, der allerede er til stede?

Midt i livet

images[5]Mange mennesker finder først ud af, hvor meget de kan, når de bliver skubbet ud i det. Skubbet af en fyreseddel, en skilsmisse, et sygdomsforløb. Det kan være sværere at tage springet selv på eget initiativ. Sikkerhed og tryghed prioriteres højere, og derfor får man kun brugt en brøkdel af det, man i virkeligheden rummer. En af psykologiens store tænkere, Carl Gustav Jung, mente, at måske burde vi tage flere spring. Det kan være selve meningen med os. Jung tænkte tilværelsen som et træ. Et træ, der kun vil være halvt, hvis man ikke undersøger de dimensioner, der ikke bliver udlevet i livets første halvdel. Jung mente, at det ligger i den menneskelige natur at udfolde hele træet. At menneskets mening og lykke er at udfolde de aspekter, som man har, og ikke lade noget væsentligt blive i mørket.

Det er et typisk mønster, at vi i 20’erne og 30’erne bygger op – familiemæssigt, økonomisk, karrieremæssigt. Det kører derud af, og vi tror nagelfast på, at det, vi har valgt, er det rigtige. Men i 40-årsalderen træder vi ind i tvivlens årti. Her bliver vi typisk mindre lykkelige, mere i tvivl. Vi tænker – er det her det hele? Hvad med alle de strenge, jeg endnu ikke har spillet på? Hvad med alt det, jeg ikke har prøvet?

På et tidspunkt kan vanen så blive brudt – livet kan ikke længere blot leves, noget må ske. Det kan være en ydre begivenhed, der tvinger en ud af den vante tilværelse, eller måske er det mange års frustrationer og overvejelser, der kulminerer i et ønske om, at livet skal have en ny retning. Under alle omstændigheder konfronteres man med det personlige ansvar for livet. At være ansvarlig for sit eget liv indebærer, at man tager sig selv op til overvejelse og spørger, om man lever på en måde, som man selv finder sandfærdig og autentisk. Livet kan nemlig synes at forme sig lidt tilfældigt. Ofte føres vi ud i livet, snarere end vi fører livet ind i os. Men på et tidspunkt vil vi noget andet – meget ofte, når vi befinder os midt i livet.

Livet er et mirakel – men pludselig står vi og skal svare på, hvordan det skal forme sig. Livet spørger os, og vi skal svare. Ikke omvendt. Hvordan bliver jeg lige præcis den, som kun jeg af alle mennesker kan blive? Hvordan lever jeg op til min eksistentielle pligt til at udleve mig selv og mine potentialer? Psykologen Siegmund Freud sagde: ”For at forstå fortrængningen hos et givet menneske må vi stille følgende spørgsmål: Hvad er den pågældendes forhold til sine egne potentialer? Hvad er der på færde, siden han vælger eller tvinges til at vælge at udgrænse noget fra sin bevidsthed, som han ved og på et andet niveau ved, at han ved…? Alle de videns- og erfaringspotentialer, som den enkelte ikke kan eller vil realisere.”

Udefra kan det måske være let at få øje på andres uudnyttede potentialer og forhindringerne for at udleve dem. Men tingene ser anderledes ud fra det indre perspektiv, når man selv står midt i alle dilemmaerne, tvivlen, usikkerheden og frygten for det ukendte. Så er det nemt at forstå, at man glemmer, bortforklarer, drukner sig i arbejde osv. for med alle midler at undgå at blive sig selv. Men med midtlivet indtræder en livsfase, hvor mange revurderer det hidtil levede liv. Undrer sig og bekymrer sig over, hvorfor de i kun begrænset omfang har nået de mål og livsønsker, de engang satte sig. Der opstår et ønske om at få stadig større livsfylde uden at indgå i de store og små kompromisser, der har kendetegnet livet i de tidligere faser.

Vi håndterer dette forskelligt og med forskellige redskaber. Psykologisk indsigt, alternative metoder, bøn, meditation – uanset redskabet er det en individuel proces, som vi kun kan komme igennem alene. Der er ikke en skole, hvor den tvivlende livsrejsende kan udstyres med kort, kompas og muntre tilråb.

Det kan være livsbekræftende at kaste sig ud i noget nyt – og fantastisk og meningsfuldt og hårdt og umuligt. Hvis det ikke lykkes, så har man da prøvet, frem for at tænke over resten af sit liv, hvordan det mon ville have været, hvis man havde gjort det.

Sindets pendul svinger mellem mening og meningsløshed, ikke mellem rigtigt og forkert (Carl Gustav Jung)

Måske skal du overveje at realisere dit potentiale og gøre det, du drømmer om – følge Freuds råd og spørge dig selv: Kan jeg – og vil jeg?

Afstand giver overblik

Afstand giver overblikEfter en ferieperiode er det altid spændende, om der ligger hvide kuverter med ”fortroligt” på bagsiden på chefens bord. Hvide kuverter med meddelelse om, at en medarbejder har valgt at søge andre græsgange. Nogle gange en stor ærgrelse, nogle gange en lille lettelse. Men ikke sjældent lige efter en ferie.

Til daglig handler det meget om lige nu og her. Små ting kan fylde utrolig meget i det helt nære perspektiv. Man kan faktisk komme til at være så tæt på tingene, at det kan være helt svært at fokusere, fordi alting flyder ud foran øjnene. Minutterne, timerne, dagene går, og med næsen få centimeter fra dagligdagens glæder og sorger følger man bare med. Chefens morgensurhed ødelægger dagen. Kollegaens succes bliver egen fiasko. Direktionen gør, hvad den kan, for at lægge hindringer i vejen for alle, der bare vil passe deres arbejde. Forandringer, systemer, visioner, strategier – og så dagligdagen, som synes at være den samme, som den hele tiden har været, uanset hvad ”førerbunkeren” finder på..

Bliver du ved med at presse næsen mod spejlet, kommer du aldrig til at se dig selv i øjnene. Din oplevelse af omverdenen er et spejl af dit indre univers, hvordan det end måtte se ud. Vælger du at være et brokkehoved, ser du verden som et brokkehoved ser den. Vælger du i stedet, at alt nyt er spændende, ser du måske verden som en legeplads. Valget er dit, både i medgang og modgang, og det er et vigtigt valg, som hverdagen kan lægge et uigennemtrængeligt slør over.

Et typisk ferieemne i pressen er malende beskrivelser af, hvordan det kan være en ren krise at holde ferie, og at man ikke kan holde ud at være sammen med familien og partneren, fordi de store opsparede forventninger til ferien slet ikke kan indfries. Faktisk fortæller en artikel i Boston Globe – med henvisning til ny forskning – at man generelt er mest lykkelig, når man forbereder og tænker tilbage på ferien, og mindst lykkelig, mens den faktisk står på. At der findes metervis af bøger, der vejleder os i at få det maksimale ud af arbejdslivet, men kun meget få beskæftiger sig med at vejlede os den bedste måde at disponere vores ferietid. Og at vores oplevelse og opfattelse af ferie kun er et vindue ind til det ret uudforskede mysterium menneskelige nydelse, også kaldet hedonisme (læren om nydelsen som det højeste gode).

Men hvorom alting er: Ferien gør noget ved os. Og ind imellem kan det på ferien faktisk lykkes at komme på så lang afstand af dagligdagen, at fokusering bliver mulig, og det kan være en overraskende oplevelse. Fra en bakketop skuer vi ud over dagligdagens landskaber og fokuserer på dette og hint, glæder os måske, undrer os måske også. Når det hele nu står så klart, hvorfor har vi så ikke taget den ene eller den anden beslutning for længst? Hvorfor er vi ikke bare kommet videre? Hvad er vi mon gået glip af, imens vi har rodet rundt i tågen?

Og så er vi tilbage ved den hvide konvolut – eller hvad der nu måtte blive resultatet af feriens refleksioner og overblik. Minutterne, timerne og dagene kommer ikke igen. Når de er gået, så er de gået. Men de bliver også ved med at komme imod os i en (næsten) endeløs strøm og vil gerne bruges på lige præcis det, du allerhelst vil.

Så hop op på en feriebakketop og få det store overblik. Måske giver det dig kun glæder og genkendelse. Men mon der også kunne være en enkelt overraskelse, som dukker frem af tågen?

Ny identitet – nye vaner

Når du beslutter dig for at udvikle dig på et område – fx når der sker forandringer – støder du ind i dine vaner. For at udvikle dig i en ønsket retning, skal du bevidstgøre dig om, hvilke nye vaner du ønsker. Du skal træne de nye vaner og du skal opgive de gamle. Men hvorfor er det ofte så svært at holde fast, hvis det er vigtigt?

Livet er fyldt med vaner – bevidste eller ubevidste. Ofte er det først, når forholdene forhindrer os i at gennemføre vanen, at vi opdager, at vi har den. Hov, er min plads ved frokostbordet taget af en anden? Frokostpausen bliver ikke det samme på en anden plads… Vanen er ikke en besluttet handling, vi gør det bare uden planlægning. Vi står op om morgenen og følger de samme vaner hver eneste dag – i brusebadet tager vi shampooen først og badesæben bagefter, eller også er det omvendt. Skulle vi overveje og planlægge alt, fra vi slog øjnene op, ville det blive alt for tidskrævende og kompliceret. Så vaner sparer på vores ressourcer.

Det væsentlige ved vaner er ikke, at vi har dem – det er, om de fremmer eller hæmmer det, vi gerne vil opnå – om de er værdifulde (hjælper dig til at nå dit mål), neutrale (har ingen indflydelse) eller begrænsende (forhindrer dig i at nå dit mål). Når du beslutter dig for at træne en ny vane, vil det ofte være ensbetydende med, at du skal aflære en anden. Og det er ikke nok at bruge den nye vane én gang – det skal gøres mange, mange gange, før den er indarbejdet.

Jeg skal aflære vaner og indlære nye i den kommende tid. Jeg har nemlig taget et skridt, der er en stor forandring i min hverdag. Efter fire gode år blandt inspirerende mennesker i PS4 har jeg etableret min egen virksomhed, PraxisConsult. Her vil jeg udfolde mit potentiale – mine interesser, hjertesager og kæpheste.. Skabe nye samarbejdsrelationer, nye spændende tilbud til mine kunder, nye arbejdsområder og – nye vaner.

Som fx at lancere en blog frem for at udgive nyhedsbreve.

Velkommen til min blog. Kig forbi og følg med i udviklingen af min nye identitet – og mine nye vaner 🙂