Hjælp!

vetta pseDet kan være svært at bede om hjælp. Egentlig er det overraskende, at det kan være så svært, for der er vist ingen i denne verden, der ikke har brug for hjælp ind imellem. Men at bede om hjælp kan i vores kultur føles som en falliterklæring. Vi er stærke, selvhjulpne og kan håndtere tilværelsen på egen hånd. Det er idealet.

Behov for hjælp kan skabe følelsen af sårbarhed og kan opfattes som et svaghedstegn. I det øjeblik, vi beder om hjælp hos et andet menneske, opstår der pr. definition en ubalance i relationen – hjælperen er den stærke, og man er selv den svage.

Måske hader du følelsen af hjælpeløshed. Selvstændighed og frihed er dine vigtigste livsværdier, og tanken om at vise svaghed og bede om hjælp hos andre føles både pinlig og skamfuld. Risikoen ved denne ”ensomhedsfilosofi” er bare, at du i løbet af et langt liv formentlig ikke kan klare ALTING selv. Og er det overhovedet et mål i sig selv at kunne undvære andre?

Selv om vi i vores kultur gør det til en dyd at ”være sin egen lykkes smed”, og målet er at være vellykket i alle livets forhold, så kan det være en meget ensom vej at gå, hvis det samtidig er målet at klare det uden hjælp fra andre. Frem for at forbinde følelsen af sårbarhed og hjælpeløshed med noget skamfuldt, kunne du i stedet forsøge at række ud efter hjælp og tage imod den. Og måske endda tilbyde din hjælp til andre, uden at det handler om at øse af din visdom, presse dine løsninger igennem eller overbevise og ”vinde”, men i stedet har til formål at bygge relationer til andre mennesker.

At bede om hjælp er at miste kontrol, og specielt i ledelse kan dette være en overvindelse. Professor of Management Edgar Schein beskriver mekanismen i et interview med journalist Kirsten Weiss om sin bog ”Hjælp. Om at tilbyde og modtage hjælp”.

”Alle menneskelige relationer handler om status og positionering. Vi forsøger enten at rykke op i graderne eller bevare vores status, og efter ethvert møde måler vi bagefter, hvad vi har tabt og vundet. Det sociale liv mellem mennesker består af lige dele økonomi og teater. Der er magt på spil her, og det er sandsynligvis grunden til, at ledere kan have så svært ved at bede andre om hjælp.” Schein beskriver det sådan, at når man beder andre mennesker om hjælp, træder man automatisk et skridt ned ad rangstigen – ”one down” – ligesom hjælperen træder ”one up”.

Den skandinaviske organisationsmodel er kendt for flade hierarkier og en feminin kultur, og her burde det være lettere at modtage hjælp end i maskuline, hierarkiske organisationskulturer som fx den amerikanske. Men er det også det i praksis? Udfordringen for lederen er at skabe et klima på arbejdspladsen, hvor det at bede om hjælp ikke er et tab af autoritet, men en styrkelse af relationen til andre.

»For chefen at erkende, at han eller hun er afhængig af sine underordnedes hjælp, fordi de ved langt mere, end chefen gør, er det allersværeste. Men det er medarbejderne, der ser, hvor der er dårligt udstyr, er brug for vedligeholdelse, eller hvis der er en inkompetent kollega. Men desværre gør mange chefer den fejl, at de ikke skaber et miljø, hvor de ansatte tør hjælpe chefen,« siger Schein.

Den traditionelle leder sikrer sig alle informationer, stiller selv diagnosen, anviser løsninger og sikrer gennemførelsen. Men i en stadigt mere kompleks verden med distanceledelse, mangfoldighed, globalisering, decentralisering og selvledelse ændres lederens rolle i retning af hjælper, facilitator og coach.

Frem for at anvise løsningen skal lederen – uden at være forudfattet og give gode råd – stille spørgsmål for at sikre, at problemstillingen er veldefineret og fuldt belyst, og derefter facilitere processen frem imod en løsning. Lederen skal kommunikere, at hvis de ansatte støder på problemer i jobbet, skal de tale med lederen om det. Der skal skabes en tillid og en kommunikationsform, som giver de ansatte mod på at bede om hjælp. Lederen skal gøre op med forestillingen om, at det er et svaghedstegn ikke at vide alting selv – altså åbent erkende og anerkende behovet for hjælp.

Har du brug for hjælp? Kast dig ud i det og bed om den. Måske bliver du overrasket over, hvad det kan give dig.

“Ingen kan vide alting” (Edgar Schein)