Netværk og social kapital

ping[1]Måske kender du det fra din egen organisation: Der er altid nogen, der er utroligt gode til at finde frem til lige præcis den eller dem, der har den viden, de har brug for i opgaveløsningen. Det er ikke altid lige til at gennemskue, hvordan det fungerer. Nogle netværk bygger på historie og samarbejdsrelationer, som stammer fra tider, hvor du slet ikke befandt dig i organisationen – fx vi var kolleger fra ’94 til ’99. Andre opbygges ved usynlige mekanismer som fx vi har børn i samme børnehave, vi mødes i roklubben osv..

Uanset oprindelsen er organisationens netværk – formelle såvel som uformelle – nødvendige for, at processer fungerer og resultater skabes, fordi de øger evnen til at videndele og samarbejde, og dette er afgørende for organisationens resultater.

Når netværket samarbejder, opbygges social kapital. Begrebet social kapital er ikke nyt, men har rødder i samfundsforskningen, fx sociologen Bourdieu og politologen Putnam, hvor det karakteriserer eksempelvis et lokalsamfunds, stammers eller nationers indre styrke. Men det er forholdsvis nyt, at begrebet nu også anvendes til beskrivelse af virksomheders og organisationers relationer og deres sammenhængskraft. Arbejdsmiljørådet definerer i en hvidbog fra 2008 den sociale kapital således: ”Den egenskab, der sætter organisationens medlemmer i stand til i fællesskab at løse dens kerneopgave”. Den skabes gennem gensidigt forpligtende relationer og gør netværket i stand til at samarbejde om at løse kerneopgaven – et samarbejde, der er baseret på tillid og retfærdighed.

Social kapital forudsætter tillid, retfærdighed og evnen til at samarbejde om at løse kerneopgaven. Hvidbogens definitioner: Tillid er en tilstand, hvor man accepterer egen sårbarhed på baggrund af positive forventninger til en anden persons hensigter eller opførsel. Retfærdighed består af fire elementer: Den fordelingsmæssige retfærdighed, den processuelle retfærdighed, den interpersonelle retfærdighed og den informative retfærdighed. Samarbejdsevnen består af konkrete samarbejdskompetencer, normer for gensidige forpligtigelser, samt struktur, der fremmer samarbejde – det er samarbejdsevnen, som den udvikler sig i relationerne og interaktionerne blandt ledere og medarbejdere.

Betragtes en organisation som helhed, taler man om tre typer af social kapital, der modsvarer tre typer af relationer. Det er væsentligt, at de tre typer relationer er i god balance: Samlende social kapital, dvs. relationerne internt i den enkelte enhed eller gruppe. Bliver disse relationer for dominerende, er der risiko for at skabe en subkultur i teamet, der lukker andre ude. Brobyggende social kapital, dvs. relationerne på tværs af enheder eller grupper. Bliver disse relationer for dominerende, risikerer teamet at tabe sammenhængskraft internt. Forbindende social kapital, dvs. relationerne mellem organisationens forskellige niveauer. Bliver disse relationer dominerende, skabes en top-down-kultur i kommunikationen.

Netværk og social kapital er essentielle elementer, når du leder og samarbejder. Formålet med den sociale kapital er, som tidligere nævnt, ikke blot, at vi skal have det godt med hinanden – selv om dette naturligvis er vigtigt! Det handler også om, at vi skal være i stand til mest effektivt at løse den kerneopgave, som vores organisation er sat i verden for at løse. Forskning har vist en sammenhæng mellem høj social kapital og øget effektivitet, bedre resultater, højere medarbejdertilfredshed, lavere sygefravær, lavere forekomst af stress, bedre helbred hos medarbejderne…

”Det særlige ved social kapital er, at den er et kollektivt gode – den afhænger af medlemmerne og er indlejret i relationerne, ikke i den enkelte. På den måde er social kapital en ressource, som et netværk eller gruppe bygger op, og som medlemmerne efterfølgende kan drage nytte af. Social kapital opbygges ikke ved at bytte personlige fordele lige over (handel), men at ved at opbygge gensidigt forpligtende relationer.” (Arbejdsmiljørådets hvidbog).

Hvad mon det kunne give din arbejdsplads at arbejde bevidst og målrettet med den sociale kapital?