Udvikling af relationer og trivsel med Element B

Forstå din egen og andres adfærd

Interaktion med andre er et fundamentalt menneskeligt behov på linje med sult og tørst, og det kan kun blive stillet gennem tilfredsstillende relationer. Den adfærd, vi udviser, bunder i de tre grundlæggende følelsesmæssige behov inklusion, kontrol og åbenhed, som vi forsøger at få dækket i samspillet med andre. Lige meget hvilket arbejde vi har, tager vi vores følelsesmæssige behov med på arbejde hver eneste dag. Vores udfordringer—personligt og i relationen—opstår ofte, når et behov kommer under pres, eller når vi forholder os ufleksibelt til vores behov.

Udviklingsværktøjet Element B anvendes fx i forbindelse med personlig udvikling, konflikthåndtering, teamudvikling, forbedring af medarbejdertrivsel eller distanceledelse.

Deltagerne udfylder hver et spørgeskema og får efterfølgende en individuel tilbagemeldingssamtale. Ved samtalen får deltagerne forståelse for de behov og den adfærd, der påvirker deres relationer til daglig. Efterfølgende mødes deltagerne i en fælles workshop, hvor der fokuseres på trivsel, dynamik og samspil i teamet.

Udbytte:

  • Indsigt i oplevet og foretrukket adfærd i relationen og samarbejdet.
  • Fælles sprog og referenceramme for forskelligheder.
  • Platform for udvikling af gode relationer, trivsel, positivt samarbejde og god kommunikation.
  • Øget effektivitet—personligt og i teamet.