MesterledelseMesterledelse

Denne bog er skrevet til dig, som er håndværker og leder, og som ønsker at sætte mere fokus på ledelse i dagligdagen. At udvikle sig fra at være en fagligt dygtig håndværker til også at være en god leder kan være en stor udfordring.

Som håndværker har du en tydelig professionel identitet, både for dig selv og for omgivelserne. Som leder skal du finde en anden identitet, som selvfølgelig er baseret på din faglighed, men som er mere end bare en overbygning til den. Ledelse er ikke venstrehåndsarbejde ved siden af det ”rigtige” arbejde, håndværket. Det er et andet fagområde, hvor du også skal opbygge en professionel identitet.

Alle bogens kapitler består af et overblik, beskrivelse af metoder og værktøjer, cases og eksempler, samt opgaver om de forskellige emner, der er lige til at gå til, så du kan prøve tingene af i praksis.

Uanset om du er håndværker, sjakbajs, håndværksmester, indehaver, formand, teamleder eller projektleder i et håndværksmiljø, så er dette en ledelsesbog, som du kan identificere dig med. Den bygger på din dagligdag og anviser værktøjer og praktiske løsninger, som er lige til at gå til. Der indgår cases og interviews fra en række personer fra håndværksmiljøet, der beskriver de udfordringer, som du måske også står med til daglig.

Du kan købe bogen hos Akademisk Forlag Business.

Vil du orientere dig i bogens indhold, før du køber den, kan du bladre i den her.

Vil du høre forfatteren fortælle om bogen – og om andre spændende emner – kan du følge med på bloggen.